Hjort Knudsen har hovedsæde i Danmark, men vi arbejder på tværs af landegrænser med kollegaer som bidrager til problemløsning og udvikling hver dag. Vi respekterer de lande og lokalsamfund, vi er en del af, og støtter også lokale projekter.
Derudover har vi valgt at støtte en SOS-børneby i de lande hvor vi har hovedproduktioner. Nærmere betegnet Ukraine og Polen. Vi har valgt SOS-børnebyerne som et flerårigt hovedsponsorat, så de kan arbejde langsigtet.
Fra 2010-2019 støttede vi børnebyen Siedlce i det østlige Polen. Fra 2010 og frem til i dag støtter vi børnebyen i Brovary, 20 km fra Kiev i Ukraine.
I børnebyerne bor børnene i huse med ”søskende” og en ”mor”. De får skolegang og hjælpes videre som unge med at stå på egne ben og få en uddannelse eller arbejde.
Derudover hjælper børnebyerne også udsatte familier i nærområdet. For eksempel når en kvinde pludselig bliver alene om at forsørge sine børn eller har oplevet andre store, omvæltende situationer. Børnebyen kan her yde hjælpende samtaler, tøj til børnene, kontakt med børnene og sprede glæde og samvær ved hjælp af forskellige aktiviteter. På den måde brydes familiens isolation og der bliver plads til at tro på fremtiden igen.
Vi er stolte over, at kunne være med til at støtte en positiv udvikling for børn, som ikke kan vokse op hos sine forældre. Vi håber på denne måde at støtte op om en positiv udvikling i landene generelt.
Udover SOS-børnebyerne støtter vi også Røde Kors. Vi er stolte af at være med til at gøre noget for andre, og hjælpe når krisen rammer.