Hos Hjort Knudsen er der løbende kritiske overvejelser angående produktionsprocesserne – også i forhold til at producere miljøbevidst. Vi værdsætter, at EU de sidste 25 år har haft fokus på at begrænse udledning af farlige stoffer, hvilket har afledt kemikalielovgivningen REACH. Vi overholder grænseværdierne inden for denne lovgivning og forpligter samtidig vores underleverandører på at gøre det samme.