Profil

truck 500x500
Om Hjort Knudsen

Vi er en familieejet virksomhed, der designer, producerer og leverer moderne komfortstole, sofaer og senge, alt sammen polstret med en god kvalitet af koldskum eller dun.

Vores mission er at skabe møbler i et moderne og tidløst design som bringer glæde og komfort ind i menneskers liv.

Virksomheden er kendt i møbelbranchen som en meget innovativ virksomhed og er udvikler og indehaver af adskillige patenterede teknikker der forbedrer brugerens komfort.

Til hvert møbel findes der et stort udvalg af muligheder både design- og komfortmæssigt.

Hjort Knudsen har til stadighed fokus på produktionsoptimeringer. Dette gælder hele processen fra dessin, indkøb, produktion til levering. Vi har således konstant fokus på at kunne levere den bedst mulige kvalitet til den bedst mulige pris. På den måde skaber vi værdi for vores kunder – også i fremtiden.

Vi leverer vores møbler til vores kunder både i vores egne lastbiler og via containerbaseret salg.

Hovedkontoret ligger i Vestjylland tæt på Billund Lufthavn.

Fakta om Hjort Knudsen

• 90.000 m2 produktionsfaciliteter i Europa.

• Salg til mere end 11 europæiske lande samt oversøiske kunder.

• Salgssupport i bl.a. Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland, England, Frankrig, Schweiz og Østrig.

• 2600 ansatte.

HK verdenskort 2022
production_16
Kvalitet

At producere et polstermøbel er stadigvæk en håndværksmæssig proces.

Alle vores møbler fremstilles på Hjort Knudsens egne fabrikker i Europa, hvor 2600 dygtige folk hver dag skaber stole, sofaer og senge fra start til slut. Det er også her vi tester vores møbler og delkomponenter for langtidsholdbarhed.

Vores medarbejdere følger vores høje standarder, og den endelige kvalitetskontrol sikrer, at møblet lever op til disse. Men et polstermøbel som delvist består af blødere dele som koldskum og betræk, kan have små variationer – ellers var det ikke et håndværk.

Hjort Knudsen har valgt selv at producere komponenter til møblerne, for at kunne kontrollere kvaliteten samt leveringssikkerheden bedst muligt. Derfor producerer vi f.eks. vores egne formstøbte sæder/hynder samt egne stål- og træstel.

Vi investerer løbende i de nyeste teknologier, maskiner, produktionsfaciliteter og ikke mindst i dygtige medarbejdere for at fremtidssikre kvalitet og holdbarhed i produkterne.